Kurser
Særlige behandlinger
Behandling af bl.a.
Anbefalinger
Piskesmæld
At få piskesmæld, kan vende op og ned på et menneskes liv. Hele livet kan komme til at dreje sig om de mange symptomer.
Symptomerne
Et af problemerne med piskesmældsskader, er at du får mange forskellige symptomer, som kommer og går helt uforudsigeligt. Det kan være:
- Hovedpine
- Svimmelhed, kvalme og opkastninger
- Muskelspændinger i ryg, nakke og kæbe
- Kraftnedsættelse og snurren i armene
- Træthed og irritabilitet
- Problemer med koncentraton og hukommelse
- Stress og overfølsomhed for sanseindtryk
- Fordøjelsesproblemer
- Syns- og føleforstyrrelser
- Tinnitus
Det uklare sygdomsbillede kan gøre det svært for læger og andre behandlere at stille en diagnose.
Årsager til piskesmæld
Den mest almindelige årsag til piskesmæld er trafikulykker, men der kan være mange andre årsager.
- Faldskader og andre ulykker
- Sportsskader
- Tandbehandlinger
- Vold
Du kan læse mere om piskesmæld på Whiplashforeningens hjemmeside.
Behandling af piskesmæld
Jeg arbejder med at lindre piskesmæld ved hjælp af Kranio-Sakral Terapi (KST), eventuelt kombineret med akupuntur. I KST arbejder jeg med fjerlette tryk, som giver nerver, muskler og led mulighed for at slappe af og finde tilbage i balance.
Du vil normalt opleve en meget tydelig bedring allerede under og efter første behandling.
Hvis dit piskesmæld er meget kraftigt, er det vigtigt, at vi går forsigtigt frem, måske med flere kortere behandlinger som opfølgning i løbet af første uge.
I det efterfølgende forløb arbejder vi på, at du får begrænset dine symptomer, så de kun dukker op i særligt belastende situationer.